Indtryk fra Nordiske Korlederkonference,  27. – 29. juni 2010.

Af Kirsten Høybye

Om forelæsninger og workshops
Efter indregistrering, udlevering af nodepakke (pose) og kaffe indledtes konferencen med afsyngning af en spøgefuld Nordenvise (om alle vores fordomme) med tekst af svenske Johann Sanne. I tråd med dette indledte den danske sprogforsker og professor Jørn Lund med et foredrag om de nordiske sprog.

De nordiske sprog
Jørn Lund (DK) begyndte sin forelæsning med at understrege, at for ca. 1000 år siden havde vi alle samme sprog i Norden. JL påviste, hvordan sproget sidenhen er blevet differentieret og udviklet i forskellig retning; nogle mere lig hinanden end andre. Vore dages ungdom har stadig sværere ved at forstå hinandens nordiske sprog; en kedelig udvikling iflg. JL. Især kniber det for de andre at forstå det talte danske sprog, som fjerner sig mere og mere fra det skrevne. JL kom med flere eksempler på, hvordan vi snupper endelser af eller stryger stavelser. Noget vi danskere må tage hensyn til, hvis vi skal gøre os forståelige over for de øvrige nordiske folk (Desværre glemte JL selv at tale langsomt til forsamlingen, som ikke alle forstod alt, hvad der blev sagt). JL kom med morsomme eksempler på, at ikke alle nordiske ord har helt samme betydning i de respektive lande.
Folkeskolens undervisning i de nordiske sprog er  for nedadgående eller ikke eksisterende; men problemet optager tilsyneladende heller ikke de ansvarlige ministre.
JL opfordrede os i Norden til at mødes mere på alle fronter og fastholde dialogen på vore egne sprog, for vi har mange fælles værdier. Fra sine talrige ophold i udlandet har  JL. erfaret, at de nordiske folk har en mindre autoritær opfattelse af f.eks. pædagogik, ledelse og ligestilling sammenlignet med andre lande.
JL udtrykte sin begejstring for et tiltag som vores nordiske korlederkonference.

Overtonesang i kor
Workshop med Wolfgang Saus (Tyskland) og Gösta Petersen (Sverige).
De to demonstrerede til en start, hvordan man kan synge ”tostemmigt” med sig selv ved hjælp af overtoner. Disse frembringes ved hjælp af en særlig kombination af tungeplacering og resonansrum i svælget.
Især Wolfgang Saus demonstrerede, hvorledes han var i stand til at lade overtonerne udgøre en selvstændig  modstemme til sine sungne (ordløse) fraser.
Overtoneteknikken kan bl.a. udnyttes i moderne kompositionsmusik som et ekstra klangelement.  Yderligere kan man tilføre et (kor)ensemble en bedre intonation og klangrigdom ved bevidst at arbejde med overtoner.
Saus demonstrerede visuelt  både overtoner og formanter ved hjælp af et specielt computerprogram. Mange har aldrig helt forstået, hvad formanter egentlig er for noget. Vi fik at se på skærmen, at formanter blev frembragt uden egentlig brug af stemmen som en særlig frekvens i resonansrummet over struben (svælget).
Formanter er den stemmeakustiske betegnelse for de frekvenser, ved hvilke ansatsrøret (mund-næse-svælgrummets) giver størst resonans ( Jfr. Peer Birch, sangprofessor fra Århus.)
Hvis man vil vide meget mere om dette interessante emne, kan man besøge Wolfgang Saus´ hjemmside på www.sygyt.com

Kunsten at lede et kor
Forelæsning ved Grete Wennes (Norge)
Den veloplagte Grete Wennes indledte sit foredrag med at opfordre tilhørerne til at komme med deres bud på, hvad de forstår ved god ledelse.
Derefter opridsede hun  ”ledelse” i forskellige betydninger:
Ledelse som fag, profession, forskningsområde (incl. psykologi mm.) og som overordnet fagfelt. Der har været mange ledelsesteorier gennem tiden, men kun få absolutte sandheder. I den seneste udvikling indgår filosofi og æstetisk som vigtige områder. Kunstnerisk ledelse er gået fra det strengt autoritære i retning af det mere relationelle og interaktionsbaserede (også kaldet ensemble-demokrati).
GW havde ikke meget til overs for ”smarte” budskaber, hvor man ved hjælp af 10 gode råd straks forvandles en god leder.
Den gode leder skaber gode relationer mellem deltagerne i et kollektiv. Hvis noget går galt, skal man starte med at se på sig selv og sin egen rolle. Det er også vigtigt, at turde bede andre om en vurdering at sit lederskab. Sagt meget kort: refleksion og hårdt arbejde er hjørnestenene.

Om rekuttering af sangere til drengekor v. Mads Bille
MB fortalte om, hvordan han kom i gang med Herning Kirkes Drenge- og mandskor. Desuden en lille smule om Den Jyske Sangskole og Videnscenter for Unge Stemmer, som han også har været medstifter af.
Det at synge i kor har ikke den samme tiltrækningskraft for unge drenge som f.eks. at dyrke sport (bl.a. på grund af sportens mytologi og heltedyrkelse).
I starten troede MB, at han kunne opbygge sit drengekor direkte efter engelsk forbillede, som han havde studeret i Canterbury og hos koret i Westminster Abbey.
MB brugte megen tid på koret uden at det rykkede sig væsentligt. Efterhånden erfarede han, at de vigtigste forudsætninger for at lykkes med arbejdet var, foruden det kunstneriske, også det sociale aspekt og det læringsmæssige indhold. Der var altså brug for en sangskole, hvor de unge drenge kunne få både sangundervisning og hørelære. Et andet nødvendigt arbejde var og er at skaffe den fornødne kapital og knowhow til arbejdet. Talrige møder med ministre, erhvervsledere og idrætsledere har fundet sted inden Den jyske Sangskole kom op at stå.
I dag tager MB hvert år rundt på over 30 skoler i kommunen for at høre drenge i 3. klasse synge. Hvis drengene er talentfulde nok, indbydes forældrene til et møde, hvor de hører om drengekoret og om, hvad det indebærer at være medlem. Det falder som regel i god jord, fordi forældrene får at vide, at deres dreng er udvalgt p.g.a. et særligt talent. Der føres stambog over hver dreng, hvor de implicerede lærere gør notater om udviklingen. Desuden fører MB ”medarbejdersamtaler” hvert år.
Sceancen sluttede med, at drenge- og mandskoret gik på scenen og gav os nogle fine eksempler på deres kunnen. Hyggeligt, at drengene kom i deres almindelige tøj og lignede ganske ”normale” drenge og unge mænd.
Et imponerende resultat, at kunne stable et så fremragende kor på benene midt ude på ”heden”.

Møde med komponisten Bo Hansson (Sverige).
BH fortalte, at han er vokset op med den svenske visetradition med den enkle og sangbare melodi. Det er vigtigt for ham, at tekst og melodi udgør en organisk enhed.
Vi lyttede på forskellige eksempler på BH´s arrangementer af svenske viser for sangsolist, strygeensemble og kor. BH er selvlært komponist. Undervejs har han øvet sig ved at skrive etuder i forskellige stilarter. Tillige har BH nu komponeret mere komplicerede stykker ”kunstmusik”, hvoraf forsamlingen selv fik lov at prøve kræfter med et enkelt stykke. Vi lyttede til flere andre spændende værker af BH flot sunget af  Skt. Jacobs kammerkor dirigeret af Gary Graden.

Indstuderingsteknik med og uden noder
Niels Græsholm indledte denne workshop med at få hele forsamlingen ud på gulvet i rundkreds. Frase for frase med indbyggede pulstrin fik vi lært første del af sangen ”Say” efter papegøjemetoden ( call/ response). Efterfølgende kom den mere teoretiske diskussion af metoden. Den kan tage tid, hvis man ikke benytter sig af den rette progression. Det nye stof skal synges igennem minimum 3 gange for at sidde. Der skal synges rigtigt 2 på hinanden følgende gange, inden man kan gå videre. Især skal man vogte sig for fejlsyngninger, som er svære at komme af med igen.

Tone Bianca Dahl understregede, at hun ikke er tilhænger af metoder; men at det er måden, man gør tingene på (som korleder), der er det vigtige. Herefter kom en række gode råd:
Det er vigtigt at være et lyttende menneske, som hurtigt kan stille en diagnose, hvis det ikke fungerer.
Jfr. Niels skal man ikke lade en fejl passere mere end 2 gange, ellers huskes fejlen for godt.
Find en passende balance mellem detaljer og helhed i indstuderingen.
Sæt alt på plads undervejs, undtagen tolkningen, som kommer (gemmes til) ved koncerten.
Tilføj nye aspekter, når der repeteres og varier indfaldsvinklerne.
Sørg for at prøvearbejdet har et godt flow, og lad ikke ”musikpolitiet” (den emsige sanger, som i bedste mening afbryder dirigenten med uvæsentlige spørgsmål eller kommentarer) ødelægge det.

Derefter gik snakken om, hvordan man får koret til at lære udenad. Flere deltagere bidrog med metoder og ”fif”.

Fællessang og kor! Etnologiske aspekter på et massefænomen
Forelæsning ved professor Owe Ronström (Gotland)
Selve ordet ”kor” er et produktivt ord, som henviser til dans, sang, ring, sted eller gruppe. I dag forstår vi korsang som et fænomen, hvor samordning (integration), disciplin og organisation er grundlæggende elementer.
Selve det at synge flerstemmigt har fundet sted tidligere, end vi før har antaget. I begyndelsen i mindre grupper som individer, der sang noget forskelligt samtidigt. Først senere med bygningen af de store katedraler, opstod de større kor tilknyttet kirken og gudstjenesten. Efterhånden bredte korsangen sig også udenfor kirken og kom med sin æstetik til at tilhøre det dannede borgerskab. Stadig indgår man i et fællesskab for helhedens skyld, men også som et symbol på det gode liv.
I dag betragtes korsang af mange unge som et individuelt projekt, hvor man har mulighed for at udfolde sit eget talent inden for gruppen. Andre betragter korsang som en ”helsekur”, hvor man kan få det godt med sig selv. De store kor må vige til fordel for mindre vokalgrupper og solister. Der er flere, der synger, men færre gør det i kor. Spørgsmålet er, hvordan vi som korledere skal forholde os til disse kendsgerninger.

Om koncerterne:
Søndag aften var der natkoncert med vokalgruppen Volare fra Sverige samt overtone eksperten Wolfgang Saus. Det blev en meget meditaiv forestilling, hvor vi især fik eksempler på WS´s ekvilibristiske evner som overtonesanger.
Personligt synes jeg, det var en interessant koncert, mere end en kunstnerisk, musikalsk oplevelse.

Tirsdag som surprise efter afslutningen havde vokalgruppen Sono (rytmisk kor fra Århus) taget opstilling uden for vores sal. De sang en lille afdeling rytmiske sange med mikrofonforstærkning af bas, solister og percussionsangere. Et udmærket og anderledes indslag, som illustrerede fint den udvikling, OR havde talt om forinden.

Andre sociale indslag:
Første aften introducerede Niels Gr. ”speed-dating” for korledere. Alle blev sat  parvis sammen for at samtale og udveksle erfaringer. Efter ca. 10 min. skulle alle skifte partner - og så fremdeles. På den måde fik man talt med nogle deltagere, man måske ellers ikke ville have haft lejlighed til at mødes med. En sjov og uhøjtidelig ide.

Efter festmiddagen mandag aften var der tangoinstruktion til levende musik.
Det tog ganske vist noget tid at få deltagerne, som hyggede sig gevaldigt med fællessang under middagen, til at indfinde sig i salen. Men da vi først var kommet i gang under kyndig vejledning, var det svært at stoppe igen.
Et sjovt og anderledes festindslag.

Om fællessangen og nodepakken:
I nodepakken, som hver deltager fik, var der både ny og gammelkendt kormusik fra de deltagende lande. De 3 nordiske lande stod hver for at præsentere deres bidrag.
Det var en god blanding af gammelt og nyt og fint at se flere forskellige dirigenter på banen - flere gange ledsaget at interessante introduktioner også til de gammelkendte numre.

Om det kulinariske:
Kantineleder Per Ammentorp sørgede godt for os. Vi fik både kaffe og kage samt dejlig veltillavet og sund mad (buffet) med meget grønt til. Tilmed var vejret skønt, og tagterrassen blev brugt flittigt til at nyde både måltider og udsigt på.

Om nodeudstillingen.
Måske det indslag, som havde de dårligste betingelser i et alt for lille afsides rum til 5 udstillere. De ville gerne have haft besøg af mange flere korledere. Dette blev også ekstra besværligt på grund af det strikse brandstilsyn, som ikke tillod åbne døre mm.


Alt i alt var det en meget vellykket kongres med et stort og varieret udbud af foredrag og workshops. Næste gang må vi håbe, at mange flere har tid og lyst til at deltage.
Tak til bestyrelsen for det store arbejde.

Kirsten Høybye